Bliv Stötenekspert på fem minutter
Hvordan startede det hele, og hvad mener folk med "Sälens tag"?
Vidste du, at de første fjeldturister i Sverige kom for at få noget frisk luft? De tog op til fjeldene for at trække vejret. De lavede ikke rigtig noget. De nød bare at gøre ingenting. Gik en tur. Varmede tæerne ved ilden. Måske vidste du det allerede? Men vi vædder på, at du ikke ved, hvad Vargy spiser om lørdagen? Eller hvor højt Sälens højeste fjeld er? Her har vi alle svarene til dig!
1976
Året var 1976, året hvor Ingemar Stenmark vandt World Cup i alpint skiløb for første gang, Thorbjörn Fälldin blev statsminister i Sverige, Apple Computer blev lanceret af Steve Jobs og Steve Wozniak, svenskerne lærte både Björn Borg og Dronning Silvia at kende, børn drak Zingo med banansmag og alpint skiløb blev moderne.
Hvordan det hele startede
Stötens pister var et ’hjernebarn’ mellem de to iværksættere, Bertil Lind, der grundlagde Lindvallen, og Torsten Widing, ejeren af Högfjällshotellet. De ønskede at finde et område med stejlere, bedre pister, så de kunne tilbyde mere udfordrende dagsture til deres gæster. Det blev ganske snart klart for dem, at folk ønskede at blive og stå på ski i flere dage, så ideen om at bygge et hotel og hytter til gæsterne blev den naturligt udvikling. Og sådan gik det til. Stöten er en del af Sälen, men bevarer stadig sin egen sjæl, der er præget af fjeldene, der må være de mest slående i hele Dalarna. I 1976 stod den allerførste gæst på toppen af bjerget.
Sälens tag
Östra Granfjället er den højeste bjergtop i Sälens fjeldområde med 948 meter over havets overflade. På nordsiden af fjeldet er der en storslået udsigt over både svenske og norske fjelde. Den berømte vandrerute Kungsleden passerer fjeldet, såvel som den 16 km lange langrendsløjpe Östra Granfjällsturen. Turen op er nemmest med WC-Express og fra toppen glider du let en kilometer ned til starten af Mormors Störtlopp. Ruten fortsætter omkring Östra Granfjället, forbi Närfjällsstugan og langs scooterstierne tilbage til WC-Express, som tager dig ned igen.
Älvan
Pisten med Sälens største højdefald har mange valgt som Sälens, nej måske endda Sveriges, bedste pist. Både national slalom og verdensmesterskabet i telemark er blevet afholdt på pisten. Kan du klare turen hele vejen ned?
Älvan er blevet anerkendt som Sveriges 5. bedste pist af Åka Skidor Magasin og Sveriges bedste pist af Freeride.se.
Stöten?
En hurtig søgning på navnet “Stöten” viser alt fra kriminalhistorier til mineskakter. Intet kunne være længere fra sandheden. Navnet Stöten er en forkortelse af Granfjällsstöten, som betyder den stejle side af Granfjället, bogstaveligt talt grantræsbjerget.
Vargy
Vidste du, at Vargy, som er den sødeste og mest nuttede ulv i hele verden, spiser masser og masser af salat om lørdagen? Gæt hvad han spiser resten af ugen? Slik selvfølgelig!