Forårsvinteren – den femte årstid
Oplev magien, når forårsvinteren indtager Stöten
Har du aldrig hørt om den femte årstid? Så er det på høje tid, at du stifter bekendtskab med årets absolut bedste sæson! Der opstår ren magi, når forårsvinteren melder sin ankomst i de svenske fjelde hen over forårsmånederne. Det er noget, alle bør opleve!
Omkring marts måned, når solens stråler begynder at kigge frem bag fjeldtoppen, og dagene bliver længere, opstår den sæson, vi kalder forårsvinter. Kolde nætter holder sneen fast og fin, mens solens stråler luner dejligt i løbet af dagen. Om morgenen kan du nyde den knasende, hårde manchestersne, der langsomt bliver blødere og mere eftergivende – og om eftermiddagen er det som at stå på ski i herlig, slushy sne. Er du glad for vores SnowPark? Så er forårsvinteren en perfekt tid til parktræning, da landingerne er ekstra bløde og tilgivende takket være de milde temperaturer.
Med længere og lysere dage kan du sammen med resten af selskabet nyde de lange formiddage på skipisterne, inden I tager en pause og snupper en skøn frokost på en af Stötens solfyldte restaurantterrasser. Hvis I atter begiver jer ud på pisterne efter frokosten, vil sneen være blevet endnu mere blød og lækker. Når liftens lukketid nærmer sig, og skiløbermusklerne begynder at blive trætte, er det tid til at smøre dansemusklerne og gøre klar til afterski. Sæt dine skigoggles på plads, bestil noget lækkert at drikke, og gør dig klar til skistøvledans – udendørs afterski på Brasseriets terrasse er simpelthen en fast del af forårsvinteren.
Tag flyvet til de svenske fjelde – den mest bekvemme rejseform
Takket være den nye lufthavn i Sälen, Scandinavian Mountains Airport (SCR), er det nu nemmere end nogensinde at nå de svenske fjelde. Flyvninger fra 5 forskellige lande og 10 destinationer gør det nemmere end nogensinde for danske skiløbere at rejse til det hyggelige fjeldanlæg i det nordlige Dalarna. Der er direkte flyvninger fra København, Aarhus og Aalborg i vintersæsonen.
Glem alt om at klemme familien sammen på bagsædet og lange bilkøer. Gør rejsetiden væsentlig kortere – med flyet kan du komme fra lufthavn til lufthavn på under 2 timer. Det er ikke kun en ekstemt bekem rejseform, den er også prisvenlig. Book i god tid for at få de bedste priser, og hold gerne øye med eventuelle last minute-tilbud, så du sparer ekstra mange penge.
Fra flysæde til skilift på ingen tid – kun 18 minutter transferbus
En stor fordel ved den nye lufthavn er dens favorable beliggenhed i forhold til Stöten. På ingen tid kan du nemt og bekvemt komme fra landingsbanen til skibakken. Det tager blot 18 minutter med transferbussen til Stöten i Sälens skianlæg, og der arrangeres en bustransfer til og fra lufthavnen for hver ankomst- og afgangsflyvning. Med andre ord kan du spænde skistøvlerne på blot en halv time efter, at flyhjulene har rørt landingsbanen!
Forårsskiløb er som en sidste chance for at udnytte sneen, inden det er tid til at sige farvel til vinteren – og det er bestemt en chance, der er værd at tage. Book forårsvinteren i Stöten, så du kan opleve årets bedste sæson. Du vil ikke fortryde det!
Psst! Ved du, at det er Junior Weeks i uge 10-15? Det er vores populære uger for børnefamilier, hvor børn op til 6 år blandt andet får SkiPass, skiskole, skiudlejning og mad helt gratis. Læs mere om tilbuddet her!